Screenshot_6

Sådan opbygger du en stilfuld garderobe på et lille budget

Står du tit foran dit propfyldte klædeskab og ikke ved, hvad du skal tage på? Så er du ikke alene. Tal fra Dansk Statistik viser, at danskere de sidste par år i gennemsnit har brugt mellem 10.000 og 12.000 kroner om året på tøj og sko.

Det vidner om, at der bliver købt rigtig meget tøj i Danmark, som ender med at blive en stor del af det årlige budget og koster dyrt både økonomisk og miljømæssigt. Men det behøver faktisk slet ikke at være så dyrt at opbygge en stilig og funktionel garderobe. Lad os kigge nærmere på, hvordan man gør.

Spar penge med disse købevaner

Nyt tøj behøver ikke nødvendigvis være helt nyt for at kunne bringe glæde i dit tøjskab. Der findes adskillelige muligheder for at købe secondhand tøj, som er brugt sparsomt, skånsomt eller slet ikke. Det er win-win som forbruger, fordi du både får tøjet billigere og samtidig gør noget godt for miljøet.

Derudover kan man godt være strategisk med sine tøjindkøb. Kig efter udsalg og rabatter og forsøg, hvis muligt, at købe ting uden for sæson. Vinterjakker er som regel billigere i foråret lige efter vinteren – og omvendt er sandaler billigere i efteråret, når vejret bliver koldere. Så du kan med fordel kigge efter vinterjakker i marts og spare penge. Læs mere her om nogle af de mærkedage og sjove ting, der sker i marts måned.

Dan dig et overblik over din garderobe

Når du starter på ”Projekt Garderobe”, kan du tage al dit tøj og lægge ud på din seng. Dan dig et overblik over, hvad du har. Tag herefter stilling til hvad du rent faktisk bruger og kan lide at have på.

Hvis du har 10 skjorter hængende, men yderst sjældent går i skjorter, kan det enten skyldes, at du ikke har den rigtige slags skjorte eller at skjorter ikke er nødvendige i dit tøjskab i så stort et omfang.

Lav en indkøbsliste

Begynd at overveje, hvad du tit står og mangler, når du har tøjkrise om morgenen. Udarbejd en ønskeliste til din garderobe, så dine tøjindkøb bliver mere målrettede, og du undgår fejl- og impulskøb, som du ikke får brugt.

Ved at kende dine behov og din stil kan du dermed spare penge. Dette gælder også, selvom du investerer i dyrere tøj i bedre kvalitet. Når du bliver mere bevidst om, hvad du rent faktisk bruger, giver det god mening at investere i bedre tøj, som du kan bruge meget og bliver glad for.

Sådan får du dit tøj til at holde længere

En anden måde at spare penge på din garderobe er ved at vedligeholde dit tøj så godt som muligt. Det giver især god mening, hvis du er begyndt at købe dyrere tøj i bedre kvalitet. Det gælder først og fremmest om at vaske tøjet korrekt og bruge det rigtige vaskemiddel og vaskeprogram til materialet. Sørg for at pleje dit tøj ved fx at reparere det eller fjerne fnuller.

Hvis du ikke selv er ferm med en synål, kan du forhøre dig i din omgangskreds, om nogen kan hjælpe dig. Alternativt kan du tage tøjet til en skrædder.

Generelt gælder det, at jo mindre og jo billigere tøj, du køber, jo mindre bliver dit tøjbudget. Og som ovenstående eksemplificerer, behøver det ikke at gøre din garderobe mindre stilfuld, at du køber mindre tøj.

Add a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *